Er min partner “for” vred?

Kære Brevkasse. Jeg (M) bor sammen med min kæreste (K) og vores to børn på 1 og 3.

Jeg elsker min kæreste, men der er en side af hende som jeg synes vokser og fylder mere og mere, som jeg ikke er så glad for.

Hun bliver tit gal, vred, arrig og reagerer på en måde jeg ikke bryder mig om at børnene udsættes for.

F.eks. kan hun finde på at begynde at råbe, meget højt, og smække med dørene, hvis vores ældste ikke hører efter hvad hun siger. Og så smækker hun sig typisk inde i et rum hvor hun er alene og ikke vil snakke. Børnene bliver ofte forskrækkede og kede af det når det sker. Og så er der jo bare mig til at trøste dem.

Efter sådanne episoder kan der godt gå lang tid før hun vil tale med mig igen, det er ikke unormalt at der er “kold luft” mellem os i 12 timer efter sådan en omgang. Dog taler hun tidligere med børnene.

Når humøret er blevet bedre og jeg spørger ind til det, fortæller hun at det ikke er mig hun er sur på.

Det er meget forskelligt hvad der skal til at udløse et vredesanfald, og sommetider er lunten kortere end andre. Det hænger klart sammen med hendes mentale overskud på dagen.

Jeg selv reagerer ved at “passe på” børnene og trøste dem og at prøve at afmontere situationen. Og jeg er opmærksom på at det muligvis er med til at gøre hendes følelse af ikke at slå til, større.

Hun hader at tale om det når vi er i fredstid og bliver sur og/eller ked af det når jeg bringer det op. Og det er det der frustrerer mig. Jeg ved ikke hvordan jeg så skal tackle det.

Er det ovenstående bare indenfor normalen af hvad man skal forvente sig af en kvinde der er mor og presset, eller hvad tænker i? Og har i nogle råd til hvordan jeg kan tackle det?

På forhånd tak!